Lektion
Fortællinger og evidentia
Hvad lærer vi?
- At bruge sanser i formidlingen
- At bruge fortællinger i formidlingen
- At lytte til mundtlige præsentationer
Forslag til Struktur
1) Fælles
Se filmen om 'sprog' med professor Jens Kjeldsen. Hvad er forskellene på et godt talesprog og et godt skriftsprog?
Se filmen om 'sprog' med professor Jens Kjeldsen. Hvad er forskellene på et godt talesprog og et godt skriftsprog?
2) Læs talen højt
Print talemanuskriptet ud, og læs hele Agnes Musses tale. En eller flere elever holder talen foran klassen: Rejs dig op. Læs langsomt. Prøv at få teksten til at være mundtlig.
Print talemanuskriptet ud, og læs hele Agnes Musses tale. En eller flere elever holder talen foran klassen: Rejs dig op. Læs langsomt. Prøv at få teksten til at være mundtlig.
3) Fælles
- Hvad handler talen om?
- Hvad er dens argumenter?
- Hvordan bruges fortællingen fra håndboldhallen til at sige noget om sagen?
4) Fælles
Evidentia betyder egentlig: ‘virkeliggørelse’. Når vi arbejder med evidentia, prøver vi at skabe billeder i modtagernes hoveder. Det kan f.eks. gøres ved at bruge adjektiver, fortællinger/eksempler, sanser, billedsprog (se slides 11-15).
Evidentia betyder egentlig: ‘virkeliggørelse’. Når vi arbejder med evidentia, prøver vi at skabe billeder i modtagernes hoveder. Det kan f.eks. gøres ved at bruge adjektiver, fortællinger/eksempler, sanser, billedsprog (se slides 11-15).
6) Skrivetid i grupper
Lav en fortælling til din egen tale:
Lav en fortælling til din egen tale:
- Hvilken fortælling ville styrke min argumentation?
- Kan mit emne illustreres med en historie om mennesker (eller dyr)?
- Kan jeg skabe evidentia?
- Hjælpesætninger: “Prøv at forestille jer…”, “Jeg vil lige fortælle jer om …”, “Det minder om en historie …”.
Brug Agnes' tale og slides om evidentia som inspiration.
7) Fælles
Eksempler kan både være fakta og statistik, men kan også være en mindre udbygget fortælling, der også fungerer ved at skabe billeder i modtagerens hoved. Hvilke eksempler kan du bruge til at understøtte dine argumenter?
Eksempler kan både være fakta og statistik, men kan også være en mindre udbygget fortælling, der også fungerer ved at skabe billeder i modtagerens hoved. Hvilke eksempler kan du bruge til at understøtte dine argumenter?
8) Grupper
Eleverne læser midterdelen af deres tale op for hinanden evt. med brug af lytterkarakterer fra øvelsen herunder. Hver gruppe vælger to, der skal læse deres midterdele op i plenum. Klapsalver og hujen fra publikum.
Eleverne læser midterdelen af deres tale op for hinanden evt. med brug af lytterkarakterer fra øvelsen herunder. Hver gruppe vælger to, der skal læse deres midterdele op i plenum. Klapsalver og hujen fra publikum.
9) Lytteøvelse
Lytterkarakterer.
Lytterkarakterer.
10) Lytteøvelse
Omvendtdag i klasseværelset.
Omvendtdag i klasseværelset.
11) EKSTRA! Inspiration
Se og læs HF-kursist Signe Gundersens tale fra Nordisk Talefest 2024. Video (Minuttal 51:00).
Se og læs HF-kursist Signe Gundersens tale fra Nordisk Talefest 2024. Video (Minuttal 51:00).
- Hvor bruges den personlige fortælling, sanser og detaljer til at skabe evidentia her?
12) EKSTRA! Perspektivering
Læs hele Emma Holtens Grundlovstale: Find eksempler på billedsprog.
Læs hele Emma Holtens Grundlovstale: Find eksempler på billedsprog.
Alternativ: Anna Juuls båltale om ukrudt.
- Hvordan bruges forskellige metaforer her?
- Hvilken effekt har de?